Hjælp familier på flugt i Yemen - Støt UNHCR, FN's Flygtningeorganisation
Langt fra mediernes søgelys er situationen for børn og voksne på flugt i Yemen yderst bekymrende. Konflikten i Yemen har nu varet i mere end 9 år. Fattigdom, fordrivelse, sygdomme, underernæring og sult præger landet.
Adskillige børn har aldrig oplevet en anden virkelighed end et liv på flugt og et hjem i telte, lerhytter eller interimistiske containervogne. Mange familier mangler de mest livsnødvendige fornødenheder som mad, medicin, stabilt husly og adgang til lægehjælp og sikkerhed.
UNHCR, FN's Flygtningeorganisation, er til stede i Yemen og nabolandene, hvor vores kollegaer arbejder døgnet rundt for at give beskyttelse, nødhjælp, husly og psykosocial støtte til de mange børn og voksne, som har oplevet ufattelige traumer.
Desværre har UNHCR langt fra indsamlet det beløb, som er nødvendigt for at dække de mest essentielle humanitære behov – og det har store konsekvenser for, hvor mange mennesker vi kan nå ud til med livreddende beskyttelse og nødhjælp, og vi har akut brug for støtte fra mennesker som dig.
Giv et bidrag i dag og red liv.